Hvem er vi?
Migatronic er en af Europas førende inden for udvikling og produktion af svejseløsninger til den professionelle industri. Vi har datterselskaber i 9 europæiske lande og i Indien, og vores produkter bliver solgt i mere end 40 lande. Vi beskæftiger ca. 300 medarbejdere og har en årlig omsætning på ca. DKK 350 mio. Vi er altid på udkig efter ambitiøse og dygtige fagfolk, der kan hjælpe os med at nå vores mål. En vigtig del af vores succes ligger i armene på vores medarbejdere.
Hvad forventer vi af dig
Vi forventer, at du er studerende på en videregående uddannelse, hvor kommunikation og formidling er del af studiet. Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forventer, at du har en interesse for at skabe en kommunikationsstrategi der understøtter en øget sammenhørighed mellem hovedkontoret og vores datterselskaber. Som mennesker er du initiativrig, udadvendt og formår at arbejde selvstændigt.
Hvad tilbyder vi
Du vil få et stort ansvar i et udtænke en kommunikationsstrategi til vores interne kommunikation i koncernen og har mulighed for at sætte netop dit præg på kommunikationskanaler, indhold og interval for den interne kommunikation. På denne måde har du mulighed for at bruge dine teoretiske færdigheder i praksis.
Du vil arbejde direkte sammen med HR- chefen i en uformel organisation med høj beslutningshastighed.
Rammerne for praktikken
Arbejdsstedet er vores hovedkontors adresse Aggersundvej 33, 9690 Fjerritslev med mulighed for fleksibilitet i tid og sted. Praktikken er ulønnet men vi tilbyder frokostordning samt stiller en arbejdscomputer til rådighed for dig i praktikperioden.
Praktikforløbet kører som udgangspunkt fra august 2023 til slut-januar 2024, men vi tilrettelægger gerne forløbet, så det passer til dit uddannelsessted.
Ved spørgsmål: Kontakt HR chef Mia Pedersen på tlf. 20195313
Ansøgning: Ansøg via linket. Vi indkalder løbende til samtale og vi ansætter, når vi har den rette. Så vent ikke med at sende din ansøgning! Jo før, jo bedre.